Stina Vrang Elias ny bestyrelsesformand for NFA

Regeringen har udpeget Stina Vrang Elias til ny formand for NFA’s bestyrelse.

Ny bestyrelsesformand for NFA, Stina Vrang Elias, pressefoto.
Ny bestyrelsesformand for NFA, Stina Vrang Elias, pressefoto.

Stina Vrang Elias er administrerende direktør i Tænketanken DEA, der arbejder for at bidrage til udviklingen af et uddannelses-, forsknings- og innovationssystem, der kan styrke offentlige organisationer og private virksomheders adgang til viden og arbejdskraft.

Derudover bestrider Stina posten som formand for Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), er medlem af regeringens Disruptionråd og har været formand for regeringens ekspertgruppe vedr. Voksen-, Efter- og Videreuddannelse. Stina er 52 år og uddannet cand.scient.adm. fra RUC.