G� til hovedindholdet

Sådan kan I håndtere et arbejdsmiljøproblem

Hvis I står overfor et arbejdsmiljøproblem kan det ofte være en fordel at bruge en problemløsningsmodel, så I er sikre på, at kommer hele vejen rundt og får valgt en løsning, der retter sig mod årsagen.

Står I overfor et akut arbejdsmiljøproblem, gælder det naturligvis først og fremmest om at handle hurtigt. Men i andre situationer kan det være en fordel at bruge en problemløsningsmodel, så I kommer hele vejen rundt om problemet og får valgt den mest optimale løsning.  

Eksempel på en problemløsningsmodel

Hvad er problemet?
Lav en problemformulering, der kort og præcist beskriver problemet, så det er forståeligt for alle.

Hvilke konsekvenser medfører problemet?
Opdel problemet i eventuelle positive og negative konsekvenser.

Hvad er årsagen eller årsagerne til problemet?
Opstil årsagerne til problemet, og begræns det til kun at være de årsager, der relaterer sig direkte til problemet. 

Hvilke informationer er vigtig for problemløsningen?
Find den information der vil være nødvendig for at løse problemet. Det kan være information fra:

  • Personer med kendskab til problemstillingen, herunder eksterne eksperter.
  • Vejledninger, internet og håndbøger fra branchen og Arbejdstilsynet.
  • Undersøgelse af den praksis der er.
  • Brugsanvisninger og etiketter

Kom med løsningsforslag til problemet
Brainstorm over hvilke løsningsforslag, der kan være, ud fra den viden du har opstillet i punkt 1-4. Gennemgå derefter alle forslag og sorter dem efter, hvorvidt forslagene løser problemet på kort eller lang sigt eller kun delvist. Alle urealistiske forslag sorteres fra.

Vurder konsekvenserne ved hvert løsningsforslag
Kom med en vurdering af fordele og ulemper ved løsningsforslagene.

Udvælg de mest fordelagtige løsninger
Ud fra de opstillede løsningsforslag udvælges de mest fordelagtige løsninger på kort og lang sigt.

Udarbejd en detaljeret handlingsplan
For at løsningsforslaget skal have succes udarbejdes en detaljeret handlingsplan, der skal sikre, at løsningsforslaget gennemføres.

Handlingsplanen skal indeholde:

  • Hensigten med problemløsningen
  • Hvad der konkret skal gøres
  • Hvem der er ansvarlig for hvad
  • Deadline for hvornår problemet skal være løst
  • Evt. en beskrivelse af de metoder der bruges
  • Dato for hvornår løsningen skal evalueres.

Eksempel på brug af modellen: Indeklima i storrumskontor

Henter PDF