Bevægelse i hverdagen på kontoret

Stiv i skuldre og nakke

Smerter i nakke og skuldre. Hovedpine og træthed. Lægesekretærerne på Aalborg Sygehus sidder dagligt mange timer foran computerskærmen, og det er noget, der kan mærkes: 

- Sidst på ugen er jeg godt stiv over det hele, fordi jeg har siddet så meget foran computerskærmen. Jeg synes, at jeg har mange gener. Jeg er meget stiv i mine skuldre og min nakke, og jeg døjer meget med hovedpine, fortæller lægesekretær Linda Marie Mogensen.

Hendes kollega Malene Thorlund Nielsen oplever lignende problemer:

- Når jeg laver sådan noget monotont arbejde, så bliver jeg helt stiv i nakken og falder sammen i ryggen. Når jeg så kommer hjem, kan jeg godt mærke, at jeg har siddet stille i for lang tid og lavet den samme slags arbejde. 

Hårdt arbejde ved skærmen

De mange timer ved computerskærmen betyder, at lægesekretærens arbejde let bliver meget stillesiddende og uden den store variation. 

- Denne kombination stiller faktisk store fysiske krav til den enkelte lægesekretær. Ikke alene kræver det styrke at have en fornuftig kropsholdning, det kræver også en opmærksomhed og en fornemmelse for kroppen, fortæller fysioterapeut Hans Dahl Gregersen, som er en del af Velfærdsteamet (se boks) på Aalborg Sygehus.

Lægesekretærernes problemer fik Velfærdsteamet til at iværksætte ”Projekt Velfærd og Trivsel” målrettet sygehusets ca. 550 lægesekretærer. Velfærdsteamet arbejder for at fremme de ansattes fysiske og psykiske trivsel og forebygge arbejdsbetingede lidelser, og formålet med projektet er bl.a. at:

• forebygge arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær som følge af langvarigt skærmarbejde
• motivere til at lægesekretærerne selv yder en aktiv indsats i forhold til egen sundhed
• sikre fortsat trivsel blandt gruppen af lægesekretærer. 

Indsatserne i Projekt Velfærd og Trivsel bygger bl.a. på viden fra forskningsprojektet ”Virksomhedstilpasset intervention med intelligent motion mod smerter i nakke- og skulderregion” som er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i perioden 2008-2010.

Se video om lægesekretærerne på Aalborg Sygehus der har daglige gymnastikpauser med øvelser for ømme skuldre og nakke

Ergonomi, kommunikation og træning

De overordnede temaer for projektet er ergonomi, kommunikation og sundhed/træning. De konkrete indsatser består bl.a. af fælles informationsmøde, vejledning og undervisning i indretning af skærmarbejdsplads samt temamøde om anerkendende kommunikation for at styrke kulturen i de enkelte grupper. For at øge sekretærernes muligheder for at mestre de fysiske krav, der stilles til deres arbejde, tilbydes de bl.a. holdtræning og udarbejdelse af individuel sundhedsprofil.

For at fremme en forandring af lægesekretærernes adfærd og skabe fokus på krop og sundhed skal indsatserne i projektet i vid udstrækning finde sted som gruppeforløb.

- Det er vores erfaring, at forandringsprocessen bliver lettere, når den foregår i en gruppe, hvor fokus kan fastholdes, og ansvaret er fælles. Det gælder om at skabe en ny kultur i gruppen, siger Hans Dahl Gregersen.

Gymnastik på kontoret

Daglige gymnastikpauser på kontoret er en af de nye vaner, lægesekretærerne har fået som led i projektet. To gange om dagen flytter de fokus fra job til krop i form af 10 minutters øvelser for skuldre, nakke og ryg.

- Det ser sikkert fjollet ud for dem, der kommer forbi ude på gangen, men det er faktisk meget effektivt, så det er noget, vi benytter os af hver dag. Det løsner op, giver lidt ekstra energi og får gang i blodomløbet. Det kan godt mærkes, siger Linda Marie Mogensen.

Pausegymnastikken er en direkte udløber af Velfærdsteamets filosofi om, at medarbejderens egen indsats er den vigtigste. Det handler om at motivere de ansatte til at tage ansvar for deres egen sundhed. Velfærdsteamet tilbyder vejledning, men i sidste ende er det den enkelte medarbejder selv, der skal yde den afgørende indsats.

For Linda Marie Mogensen har projektet og mødet med Velfærdsteamet haft stor betydning for hendes arbejdsvaner:

- Jeg sørger for at komme op og stå så ofte som muligt og går nogle gange en lille tur på afdelingen for at få gang i blodomløbet og få strakt benene. Og så laver jeg strækøvelser for at få løsnet lidt op. Jeg tænker også mere over at variere mine siddestillinger, og jeg synes faktisk det går rigtig godt, siger Linda Marie Mogensen. 

Bedre trivsel og færre smerter

Velfærdsteamet er et permanent tilbud til alle medarbejdere ansat på Aalborg Sygehus. Ifølge en rundspørge foretaget af sygehuset selv, mener medarbejderne, at trivslen på arbejdspladsen er blevet bedre som følge af Velfærdsteamets råd og vejledning.

- Jeg tror, vi er med til at gøre folk opmærksomme på, at de rent faktisk har nogle muligheder for at gøre tingene anderledes. Det er sjældent, at vi kommer ud på en afdeling med en færdig løsning. Vi kommer ud og spørger folk, hvad de gerne vil have hjælp til, og så finder vi sammen ud af, hvordan de kan ændre deres vaner, siger Hans Dahl Gregersen. 

Også sikkerhedsleder Laila Baadsgaard Jørgensen føler sig overbevist om, at projektet har haft stor betydning for den enkelte lægesekretær.

- Alle lægesekretærerne har modtaget undervisning, både individuelt og gruppevis, og er blevet meget klogere på deres egen krop og på ergonomiens betydning for deres daglige arbejde. Jeg er sikker på, at de bærer det med sig og vil bruge de redskaber, de har fået om anerkendende kommunikation, når de skal støtte hinanden i god ergonomi i det daglige arbejde. Både fra ledere og sekretærer hører jeg, at det har gjort en forskel i deres arbejdsmiljø, siger Laila Baadsgaard Jørgensen.

Ekspertens kommentar

Professor Karen Søgaard, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet:  

Velfærdsteamets indsats over for lægesekretærerne på Aalborg Sygehus er et godt eksempel på den såkaldt participatoriske tilgang, hvor man i høj grad inddrager medarbejderne i hele processen.

Konsulenterne stiller viden, undervisning og forslag til rådighed, men det er medarbejderne, der bestemmer og vælger det, der passer til dem. Det er med til at motivere medarbejderne og lægger et ansvar ud til dem.  

Samtidig skal man rose Velfærdsteamet for at arbejde meget bredt med sundhedsfremme og forebyggelse. Der er både fokus på de ergonomiske løsninger og den fysiske aktivitet.

Det bliver understreget, at den enkelte medarbejder selv skal tage ansvar, men arbejdspladsen understøtter dette og investerer med Velfærdsteamet i medarbejdernes sundhed.

Med denne indsats tager de ansvaret for medarbejdernes trivsel alvorligt, og det betyder i sig selv noget for, hvordan medarbejderne ser på arbejdsmiljøet.